Spiser du en kost der indeholder sukker eller stivelse, pasta, hvidt brød, kartofler, pizza eller hvide ris, stimulere du din bugspytkirtel til at danne alt for meget insulinhormon. Det kan dog også udløses af for meget frugt.
For meget insulin medfører et kraftigt fald i blodsukkeret. Insulin står for at transportere sukkeret far blodet og ind i cellerne hvor det så enten lægges på lager eller forbrændes. Hvis dit blodsukker falder hurtigt kan det medføre en yderligere trang til at spise noget der indeholder sukker.
En meget raffineret og stivelsesholdig kost kan også give grobund og næring til candida. En svamp i mave-tarm-kanalen. Disse svampe danner et rodnet (Mycelium) der klistrer tarmslimhinden og laver gift der derefter optages i kroppen. Disse gifte kan igen give øget trang til sukkerholdig mad.
Tre tabletter med krom dagligt kan modvirke overstimuleringen af bugspytkirtlen.
Det er dog langt nemmere, og sundere, at permanent gå over til en grovere, grønnere og mindre raffineret kost. Derved undgås sukker naturligt. Sundt fedt fra f. eks. Kæmpenatlys, hørfør, avocado, olivenolie, fed fisk mandler og andre nødder bør også være en del af en sund kost.
Dette sunde fedt danner primitive hormoner der hjælper til med at øge forbrændingen. Dette gør at man ikke oplagrer det sunde fedt og derved ikke tager på af det. Det kræver dog at man ikke spiser det usunde fedt, såsom, smør, margarine og andet mættet fedt.
Et par små bidder mørk chokolade kan afhjælpe en trang til sukker. Men sørg for at det er en god kvalitetschokolad. 70% kakao, eller mere. God chokolade er en stærk antioxidant, modvirker depression og er faktisk sundt.
Tre tabletter med morbær om dagen før måltiderne kan også hjælpe på sukkertrangen. De kan købes under navnet Mulberry. Morbær hjælper til med at opbygge en langsommere omdannelse af stivelse og sukker til blodsukker. Endnu en måde at omgå overstimulation af bugspytkirtlen.
Tak.
Har været sukkerfri i en uge nu, og manglede motivation! Det er hårdt det her.
Kan allerede se tydelige resultater (kunne fx allerede efter 4 dage lyne mine andefødder helt op, for første gang, hvilket betyder der er røget minimum 3 cm på underben), men kan desværre også mærke de “negative” konsekvenser. Jeg er jo MEGA-afhængig af det shit. Er kampsmadret og har svært ved at koncentrere mig. Hvilket ikke går særligt godt i spænd med et universitetsstudie.
Så efter at have googlet lidt rundt, fandt jeg din side… og føler mig nu rustet til at tage een dag mere.
/Line.
Tak – også for din kommentar, Line.
Det er godt at bevæge sig lidt rundt på internettet, og læse hvad andre oplever omkring dette her sukkercirkus. Jeg har selv forsøgt at lægge sukkeret på hylden mange gange i de sidste par år, men det er ikke lykkedes permanent endnu. Mit bedste forsøg var tre måneder, hvor jeg vil sige, at jeg kom helt ud af afhængigheden, det var en befrielse! Af en eller anden grund dumpede jeg i igen, sikkert til en familiefest, hvor jeg liige syntes, jeg skulle smage på lagkagen for gammelt venskabs skyld… Så der er ingen tvivl om, at jeg er hyper sensitiv overfor sukker og sidder i et dybt afhængighedsforhold. Det er opslidende både for krop og sind.
Mit næste skridt er at forære mig selv tre måneders sukkerafholdenhed i fødselsdagsgave fra på mandag, men jeg ved også, at mine odds for at overholde det er dårlige med mindre jeg kommer i kontakt med andre mennesker, der, ligesom jeg, forsøger at få bugt med afhængigheden. Jeg er ved at indse, at jeg nok ikke kommer gennem denne proces uden sparring. Så jeg kunne vældig godt tænke mig at have en ‘penneven’ og sparringspartner. Måske er det noget for dig, som læser dette?
Mvh Martin von Sukkergris
Martin: Jeg melder mig under fanerne.
Lad os sige skråtopskridduerforlille til den lede lille sukkerdjævel, der tilsyneladende har overtaget magten over både krop og sind hos os begge…
/Line.
Hej i søde mennesker
Wow hvor er jeg glad.. Jeg anede ikke at der var andre der havde det som mig! Jeg troede virkelig at jeg var den eneste. Folk griner af mig og jeg griner med, fordi min evne til at indtage enorme mængder slik er intet mindre end fantastisk. Men i virkeligheden er det ikke spor sjovt.
Jeg kan ikke tænke på andet.
Idag har jeg truffet et valg. Jeg er startet på en “Sukkerdagbog”og et regelsæt der skal hjælpe mig igennem dette helvede jeg har udsigt til.
Når jeg læser hvad folk herinde har af bivirkninger, bliver jeg helt panikangst bare ved tanken om et liv uden sukker. Og det her kommer altså fra én der har været amfetaminmisbruger i over 4 år og har røget masser af cigaretter i over 10 år (jeg er 27 år) og er selvfølgelig stoppet med begge dele!!! (!!!)
Jeg VIL igennem det.
Martin, det med en sukkerafholdenheds-gave er en god idé, tak.
Jeg kan se, at det er længe siden at i har skrevet, men bare jeg kan få kontakt med nogen.. Jeg er sulten efter erfaringer og gode råd (og slik og chokolade og kage og is… åh).
Christine.